Hvor er vi med Future Cropping – marts 2017

Future Cropping blev søsat i midten af 2015, og her 1½ år efter ses de første produkter, tekniske løsninger og publikationer dagens lys.

Arbejdspakke 1 – dataplatformen:
Den første version af dataplatformen er nu i funktion

Ingeniører og dataloger fra Aarhus Universitet er klar med første version af dataplatformen, som automatisk kan trække data fra forskellige kilder og omsætte dem til services og beslutningsstøtte for landmændene. På dataplatformes opsamles for eksempel data om jordtyper, typografi og operationer, der sker i marken året rundt. Projektdeltagerne er i fuld gang med at lægge data ind på den nye platform, og de første funktioner er lavet.

Arbejdspakke 2 – miljø- og økonomivurdering:
Arbejder på at forudsige miljøeffekt på uensartede marker

For at sikre, at de udviklede teknologier ikke har negative påvirkning på miljø eller landmandens økonomi, skal der laves en miljøvurdering, ligesom der senere skal regnes på de økonomiske konsekvenser. Traditionelt baseres miljøvurderinger af landbrugsaktiviteter på gode, veldrænede forhold, men forskerne har påvist, at der høstes 15- 30 pct. mindre på dårligt drænede jorde, og derfor er risiko for et større tab af overskydende næringsstoffer. Da dræningsforholdene ofte har betydning på uensartede marker, hvor præcisionslandbrug er velegnet, er det vigtigt, at vi kan forudsige de nye teknologiers effekter på miljøet under sådanne forhold. I arbejdspakken arbejdes både med at beskrive de faktorer, der årsagen til den dårligere vækst og med strømningsforholdene omkring drænene i de meget tætte kalkrige underjorde, der er almindelige på Sjælland, Fyn og i Østjylland.

Arbejdspakke 3 – certificering og test:
De første testmetoder er klar

Effektivitet, præcision og driftssikkerhed af de nye teknologier skal kunne dokumenteres både overfor brugeren og over for myndigheder. Derfor arbejder deltagerne i denne arbejdspakke med at udvikle et testsystem til de nye præcisionsteknologier og sikre, at effekten og præcisionen af de udviklede løsninger og teknologier kan dokumenteres efter standardiserede metoder. Foreløbig er en metode til at måle præcision af GPS- og såudstyr klar, og der arbejdes med testmetoder til de næste teknologier til præcisionsjordbrug.

Ole Green, Agro Intelligence vandt flere priser på Agromek 2017
Arbejdspakke 4 – intelligent jordbearbejdning:
Har udviklet såmaskine til ensartet sådybde

Agro Intelligence modtog ved AgroMek i november 2016 tre trestjernede nyhedspriser for udstillede produkter udviklet i Future Cropping.  Såmaskinen ”UniDepths” er en prototype såmaskine, som kan kontrollere sådybden, så der sås i ensartet dybde, hvilket sikrer en ensartet fremspiring. Samtidig går det fremad med at skaffe den viden, som skal til at udvikle et landmandsrettet værktøj, som ud fra data om jordens kulstofindhold, pakning, lerindhold og klimadata, gør det muligt for landmanden at se, hvornår, hvilke marker er tjenlige til jordbearbejdning. Dette værktøj forventes klar til de danske landmænd i 2019.

Arbejdspakke 5 – intelligent gødskning:
Ny sensor til måling af fosformangel

Der er lavet en række forsøg om optimal kvælstofoptagelse, som gerne skal gøre os i stand til at gødske mere optimalt både mht. udbytte og kvalitet. Yara har lavet et værktøj, som modtog to stjerne ved AgroMek, nemlig det såkaldte Yara N-barometer til vinterhvede, som ud fra sensormålinger i forsøg udført flere steder i landet fortæller landmanden, hvor meget kvælstof, der er behov for. Inden for fosfor er den første håndholdte sensor udviklet. Sensoren måler på et bladstykke, som i nogle minutter har fået mørke, inden det modtager en lyspuls fra sensoren. Data sendes til mobiltelefonen, og det er planen, at disse data skal sendes til en ”sky” på Københavns Universitet, hvor data bearbejdes med noget kompliceret matematik, hvorefter svaret på, om planten mangler fosfor, returneres til mobiltelefonen.

Arbejdspakke 6 – mikrobielle inokulanter:
Markforsøg med inokulanter i danske marker

I 2017 udføres markforsøg, hvor forskerne undersøger, om vi i danske marker kan høste højere udbytte ved at bruge de såkaldte mikrobielle inokulanter, også kaldet biostimulanter, der f.eks. kan øge fosforoptagelsen. Biostimulanter anvendes i USA og Sydamerika og har der vist god effekt på udbyttet, men de er endnu relativt uafprøvede under nordeuropæiske eller danske forhold. Der er i markforsøgene særligt fokus på at undersøge, hvordan effekten er på marker med stærkt varierende jord (demomarkerne) og med lav til meget lav næringsstofstatus. Sidstnævnte undersøges på Københavns Universitets langvarige markforsøg ’Udpiningsmarken’, hvor parcellerne har modtaget forskellige faste niveauer af N, P, K og husdyrgødningstilførsel igennem de sidste 50 år.

Arbejdspakke 7 – afgrødemonitering og plantebeskyttelse:
Tyder på at billige droner med RGB-kamera kan afspejle høstudbyttet

I denne arbejdspakke anvendes både almindelige kameraer og multi-spektrale kameraer monteret på en drone. Disse billeder omsættes til kort over ukrudtsforekomster, lejesæd og andre ’pletter’ i marken. Flere af disse kort bruges endvidere af andre arbejdspakker. Foreløbig ser det ud til, at man tidligt i vækstsæsonen kan anvende ret billige droner med et almindeligt RGB-kamera og alligevel få et billede, som afspejler høstudbyttet.

Arbejdspakke 8 – intelligent høst:
Klar med kvalitetsmål for høst og et logistikprogram

WP8 har fokus på at øge høstkvaliteten ved at udvikle et værktøj, som kan forudsige hvornår, og i hvilken rækkefølge landmandens skal høste sine marker. Deltagerne er nu nået så langt, at kvalitetsmålene er kortlagt. Som en del af logistik-optimeringen har Agro Intelligence i Future Cropping udviklet og lanceret produktet ”IntelliPath”, som er et logistikprogram, der viser den optimale kørerute i marken. IntelliPath modtog ved AgroMek i november 2016 en tre trestjernet nyhedspris.

Arbejdspakke 9 – differentieret N-regulering:
Svært at kortlægge drænvandsafstrømningen.

Her udvikles værktøj og teknologi, som kan forudsige og forebygge evt. kvælstoftab fra marker til drænvand eller grundvand. For at kunne placere og dimensionere nye drænfiltre, som kan rense overskydende kvælstof og/eller fosfor fra drænvandet, har forskere undersøgt, om vi kan forudsige, hvordan drænvandet strømmer fra marken, og resultatet er desværre, at det ikke er helt let at forudsige. Samtidig arbejder andre forskere på at modellere, hvordan jordens evne er til at fjerne overskydende kvælstof, samt hvor der er behov for måling med en redox-probe, som pt. er under udvikling.