Markens egenskaber er en nøgle til præcisionslandbrug

Forsøg ved Kalundborg viser, at der er perspektiver i at gøde lavninger, bakker, sandede, lerede og dårligt drænede områder forskelligt. Nu skal det regnes på, hvad en gradueret tildeling betyder for udvaskningen.

Hvis præcisionslandbrug skal være et succesfuldt element i den fremtidige kvælstofregulering, skal vi kunne kvantificere, hvor meget udvaskningen kan nedbringes.

I Future Cropping forsøger forskerne at beregne, hvor meget udvaskningen kan mindskes på uensartede vinterhvedemarker, uden det går ud over produktionen. Til beregningerne anvender de Daisy-modellen.

En analyse af to års stribeforsøg i Kalundborg viser, at en stor del af forskellene i høstet kvælstof på tværs af marken kunne forklares ved, at plottene repræsenterede:

1. veldrænede lavninger med naturligt højt indhold af organisk stof og dybt muldlag,
2. ”bakkeskuldre”, der over tid har mistet muldlag som følge af pløjeerosion,
3. dårligt drænede lavninger,
4. særligt sandede/grusede områder i marken, og
5. lerede og/eller udrænede (hverken naturligt eller kunstigt) områder.

Forskerne forventer, at områderne kan udpeges ud fra en topografisk analyse af eksisterende data, DualEM, gerne suppleret med nogle jordprøver, og kendskab til dræn. Disse egenskaber er ret statiske, og grundkort skal derfor ikke opdateres ret tit.

Høstet kvælstof i hvert forsøgsplot, der blev tildelt 50 kg N/ha i 2017. Der høstes fra ca. 60 til ca. 130 kg N/ha. Grønne cirkler er veldrænede lavninger, røde cirkler er ”bakkeskuldre”, den sorte ring er et sandet/gruset område, og de blå cirkler er områder med mulige afdræningsbegrænsninger. Dræningstilstanden er ikke kendt for hele marken.

 

Høstet kvælstof i hvert forsøgsplot, der blev tildelt 50 kg N/ha i 2017. Der høstes fra ca. 60 til ca. 130 kg N/ha. Grønne cirkler er veldrænede lavninger, røde cirkler er ”bakkeskuldre”, den sorte ring er et sandet/gruset område, og de blå cirkler er områder med mulige afdræningsbegrænsninger. Dræningstilstanden er ikke kendt for hele marken.

Grundlag for bedre gødningsstrategi

Forventningen er, at man med kendskab til tekstur, topografi og dræningsforhold, bedre kan tilpasse gødningsstrategierne i de forskellige zoner. I det viste eksempel kan der spares kvælstof i lavningerne, men også på den sandede plet, fordi udbyttepotentialet her er lavere end på resten af marken. Bakkeskuldrene er også områder, der ofte har lidt dårligere fremspiring og beslutningen om, hvor meget der skal omfordeles hertil kan være afhængig af, om det nødvendige antal planter er etableret.

Erfaringsmæssigt kan noget af udbyttebegrænsningen på de dårligere drænede områder modvirkes ved mere kvælstof, men de endelige strategiforslag her kommer til at afhænge af andre igangværende studier. Forskerne håber, at sådanne grundkort sammen med satellitinformation om planteetablering og vækst i de enkelte år på sigt kan føre til en detaljeret graduering af gødningstildelingen i de enkelte år.

De identificerede zoner er en del af grundlaget for planlagte Daisy-modelberegninger, men der vil også blive set på, hvad der kan spares ved at undgå overlap ved gødningsudspredning eller ved at tilpasse gødningsudbringning ved dårlig planteetablering. Beregningerne vil blive fulgt op af økonomiberegninger.

Arbejdet udføres i arbejdspakke 2 og 5. Flere oplysninger: Merete Styczen og Jacob Glerup Gyldengren.