Københavns Universitet leverer viden til den målrettede regulering
Københavns Universitet har mange aktiviteter i Future Cropping. Visionen er at levere viden til den målrettede regulering.
Derfor er vi med?

Københavns Universitets har en stor og bred viden, som kan bruges til at udvikle præcisionsjordbruget. Universitetet deltager i seks af partnerskabets ni arbejdspakker.
Københavns Universitet deltager i arbejdspakke 1, 2, 4, 5, 6 og 7
Fokusområde
Dataloger fra universitetet bidrager med viden om data management og Big data til dataplatformen (arbejdspakke 1), som er en af de store aktiviteter i partnerskabet. Dataplatformen trækker data fra forskellige kilder, sikrer kvaliteten og omsætter data til beslutningsstøtte til landmændene.
Arbejdspakke 2 er udelukkende bemandet med forskere fra Københavns Universitet, som på basis af målinger og modellering (Daisy) skal vurdere om de udviklede teknologier reducerer landbrugets miljøeffekter på forskellige jordtyper og under forskellige vejrforhold og er økonomisk rentable for landmændene.
I arbejdspakke 4 bidrager en af vore eksperter i jordfysik, når der skal optimeres på jordbearbejdningen. Han skal blandt andet bidrage med viden til at udvikle redskaber, så de passer bedst muligt til opgaven og kræver mindst mulig energi.
I arbejdspakke 5 bidrager forskere fra Københavns Universitet med at udvikle værktøjer, blandt andet sensorer som kan bruges til en mere præcis bestemmelse af planternes næringsstofbehov. Arbejdspakken har fokus på at identificere skjult mangel på næringsstof (f.eks. fosfor) og på fordeling af gødningen mere optimalt i forhold til markvariation og planternes behov.
I arbejdspakke 6 undersøger Novozymes og Københavns Universitet muligheder for at bruge mikrobielle inokulanter (biostimulanter) til at fremme afgrødevækst og næringsstofudnyttelse under danske forhold. Mikroorganismerne forekommer naturligt i jorden, men ved at tilføre dem sammen med frøet kan de hjælpe med at opfylde planternes behov for næringsstoffer, specielt fosfor, mere effektivt. Universitetet skal bidrage til forståelsen af hvor inokulanterne virker optimalt, og virksomheden har store forventninger til deres fremtidige brug i landbruget.
Universitetet deltager også i arbejdspakke 7, hvor der arbejdes med at udnytte droner i planteproduktionen. Der er fokus på at identificere de situationer, hvor det giver mening at bruge droner, håndtering af data og tolkning af information fra billederne, så de giver mening i praksis.
Vision for deltagelse i Future Cropping
Vi har to primære visioner for vores deltagelse i Future Cropping, fortæller institutleder Svend Christensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
– For det første vil vi gerne bringe vores viden i anvendelse, så den kommer virksomheder og landmænd til gavn og fremmer beskæftigelsen.
– Dernæst ser jeg Future Cropping som den værktøjskasse, der kan bidrage til at få målrettet regulering til at fungere i praksis. Der er stor brug for de værktøjer og resultater, vi udvikler i partnerskabet, og dermed bliver det at få differentieret dyrkning til at virke i marken en drivkraft for vores arbejde. Timingen af dette projekt er derfor perfekt i forhold til opmærksomheden omkring målrettet regulering.
Kort om Københavns Universitet
Københavns Universitet er Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution med omkring 40.000 studerende og 9.000 ansatte. Projektdeltagerne i Future Cropping kommer fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Datalogisk Institut og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Projektdeltagere
Institutleder, professor Svend Christensen
Lektor Marcos António Vaz Salles
Ph.d. studerende Kasper Jensen
Professor Søren Hansen
Professor Merete Styczen
Datalog Per Abrahamsen
Lektor Carsten T. Petersen
Professor Hans Chr. B. Hansen
Lektor Kurt Nielsen
Lektor Søren Marcus Pedersen
Professor Søren Husted
Ph.d. studerende Andreas Carstensen
Lektor Ole Nybroe
Professor Lars Stoumann Jensen
Lektor Jesper Rasmussen