Guldet ligger gemt i de rigtige data
Partnerskabet Future Cropping har på to år udviklet syv nye produkter til dansk præcisionsjordbrug. Flere er på vej, og formand Henrik Høegh tror på, at partnerskabet når de ambitiøse mål.
Jeg ser Future Cropping, som det, der kan sikre, at vi landmænd får nyttevirkning af alle de data, der kan opsamles i dag
Et smedeværksted i Lem ved Ringkøbing er en flot februar-dag indtaget af godt 50 forskere, rådgivere, maskinfabrikanter, landmænd og it-udviklere. Her, i det højloftede værksted mellem prototyper af maskiner, bliver der udvekslet masser af ideer til udvikling af fremtidens præcisionsjordbrug. Her snakkes om kameraer, modeller, sensorer, prognoser og ikke mindst brug af data.
Tilfreds formand
Der er projektmøde i Future Cropping og partnerskabets formand, landmand Henrik Høegh glæder sig over at der i partnerskabets første to år er udviklet en række konkrete produkter, som kan komme landbruget til gavn.
– Jeg ser Future Cropping, som det, der kan sikre, at vi landmænd får nyttevirkning af alle de data, der kan opsamles i dag. For 20 år siden begyndte mange europæiske landmænd at bruge mikronæringsstoffer, men i Danmark ventede vi på forsøgsresultater fra Landsforsøgene for at være sikre på, at det kunne betale sig. Det var vi godt tjent med, siger han og fortsætter:
– I dag er det et nyt tilbud på markedet. Det er data – vanvittig mange data. Maskinfabrikanterne tilbyder os landmænd en sværm af data, men vi har i høj grad brug for hjælp til at udnytte data rigtigt. Her kommer Future Cropping ind.
Formanden mener, data er helt afgørende for, at landmanden kan passe sin jord optimalt i fremtiden.
– Den enkelte landmand skal passe større og større arealer, og han kan umuligt kende alle sine marker. Her kan de data, vi har om marken og afgrøden, støtte os i at dyrke den korrekt. Hvis vi køber eller forpagter en ny mark, siger man, det tager 5-10 år at lære marken at kende. Med de data vi nu får for hver enkelt mark, kan en ny forpagter eller køber hurtigere komme i gang med at dyrke jorden optimalt, fordi egenskaberne ikke længere ligger skjult under jordens overflade, men findes synlige i markens data.
Et smedeværksted i Lem ved Ringkøbing er en flot februar-dag indtaget af godt 50 forskere, rådgivere, maskinfabrikanter, landmænd og it-udviklere.
Ambitiøse mål
Der er sat store mål i det 5-årige projekt. Aktiviteterne i Future Cropping skal have potentiale til at øge produktionsværdien i landbruget med mere end 0,6 milliarder kr., øge eksporten og skabe nye arbejdspladser.
– Der er meget ambitiøse mål i Future Cropping, og jeg skal som formand sikre, at vi skaber resultater, som kan anvendes i praksis, så vi når målene. Jeg har været lidt betænkelig, når jeg stødte på den mere landhårede forskning, men efter to dages projektmøde her i Vestjylland med præsentation af en lang række flotte resultater er jeg optimistisk. Det er penge fra Innovationsfonden vi bruger, så resultaterne skal kunne bruges i praksis og kommercialiseres.
– Vi skal den kommende tid have fuld fokus på det anvendelsesorienterede. Ikke mindst skal vi sikre at data flyder mellem de forskellige fagområder i projektet. Vi har alle en tendens til at arbejde sammen, som vi plejer, men guldet ligger ofte begravet, når vi blander kompetencerne. Populært sagt skal vi have data til at flyde helt på tværs af fag, og det har vi alle muligheder for i dette projekt.
Debat om adgangen til data
Håndtering af Big Data mangler spilleregler. Landmændene oplever for eksempel, at maskinfabrikanter høster data, når landmændene kører med maskinerne i markerne. Efterfølgende skal landmændene betale for at se data fra egne marker.
Også i Future Cropping er data – paradoksalt nok – et springende punkt. I Danmark findes der helt unikke data i Dansk Markdatabase, og forskerne efterlyser adgang til disse data for at kunne udvikle modeller og prognoser, som kan bruges i beslutningsværktøjer til landmændene. Men data tilhører landmændene, og de er tilbageholdne med at åbne for adgangen. Derfor mangler forskerne arbejdsmateriale. Så det er lidt en gordisk knude at få sat gang i udviklingen af nye services til landbruget.
– Vi skal nok løse det, så forskerne får adgang til data på en eller anden måde. Som landmænd er vi indtil videre forsigtige, for mange af os frygter, at hvis vores data ligger tilgængelige på nettet, kan andre inklusive myndigheder bruge dem. Personligt er jeg nok ikke så bange for det. Jeg oplever, at myndighederne ved alt i forvejen. Kontrollørerne kan komme på besøg, når som helst, hvor de sågar kan gå ind i køkkenet og tjekke mit køleskab, Siger Henrik Høegh og fortsætter:
– Som landmænd skal vi tænke os godt om og forstå at udnytte data effektivt. Jeg vil bede sektorbestyrelsen for Planteproduktion forholde sig til, hvordan vi griber adgangen til data an for deltagere i Future Cropping.
Produkter udviklet i Future Cropping de første to årCropManagerNy it-platform, som kan rumme alle digitale data fra bedriften UniDepthsSåmaskine som kan så i ensartet dybde (3-stjernet nyhed på Agromek 2016) Yara N-barometerMåling af kvælstofoptagelse i vinterhvede (2-stjernet nyhed på Agromek 2016) Fosfor-sensorBladanalyse, som fortæller om plante mangler fosfor WeedMapsBeslutningsstøttesystem til ukrudtsbekæmpelse (3-stjernet nyhed på Agromek 2016) IntelliPathApp til regning af korteste rute til markarbejde ((3-stjernet nyhed på Agromek 2016) Redox-probeKan måle jordens retentionsevne |
Kort om Future CroppingVisionen er at udnytte de nye muligheder for præcisionsjordbrug, datafangst og Big data, så landmændene kan høste højere udbytte og bedre kvalitet i afgrøderne uden at øge udledningen af næringsstoffer. Udvikling af nye teknologier og løsninger skal desuden give øget vækst og eksportfremgang for dansk agro- og miljøteknologi. Future Cropping er et partnerskab mellem 13 danske universiteter, maskinfabrikanter og rådgivningsvirksomheder. Partnerskabet løber over fem år (2015-2020) og har et samlet budget på 99.990 mio. DKK. Innovationsfonden finansierer 50 procent af udgifterne. |