En ny stor dansk satsning

Tænk, hvis vi kunne øge de ofte beskedne merudbytter. Det skal præcisionsjordbrug,  sensorstyring og big data hjælpe med.

De senere års erfaringer og resultater viser, at der kan opnås merudbytter og miljøfordele ved at udnytte de teknologiske muligheder inden for præcisionsjordbrug, som er opstået inden for de seneste 20 år, f.eks. GPS og sensorstyret tildeling af input.
Men tænk, hvis vi kunne øge de ofte beskedne merudbytter ved at kombinere præcisionsjordbrugsmetoder med viden fra alle tidligere arbejdsgange i marken og kombinere denne viden med data udefra, således, at hver enkelt arbejdsgang i marken, ud fra det bedst tænkelige datagrundlag, kan optimeres til de lokale forhold på den enkelte plet i marken.
Et eksempel på dette kunne være såbedstilberedning, som i fremtiden sandsynligvis vil kunne optimeres ud fra viden om sidste års afgrødeetablering, ukrudtsforekomst, høstudbytte og halmfordeling, jordbundskort, vejrprognoser, samt en sensor, som måler på såbedet struktur og jordfugtighed, mens der såbedsharves. Al denne viden skal så omsættes til en præcis og ’gradueret’ såbedstilberedning tilpasset hver enkelt plet i marken. En såbedstilberedning, som i øvrigt kører helt automatisk via en traktorcomputer med adgang til internettet.

Hvilken idé ligger bag Future Cropping?

Grundidéen i Future Cropping er netop at udnytte de nye muligheder for præcisionsjordbrug og datakommunikation, således at store datamængder, som bliver opsamlet eller kunne opsamles fra landbrugs- og miljøteknologier, kan integreres med f.eks. areal- og vejrdata. Ud fra disse data, skal der udvikles beslutningsværktøjer og ny teknologi, som kan understøtte, at hver dyrkningsproces i marken fra pløjning til høst bliver optimeret til den enkelte plet i marken.

Hvorfor kan vi ikke bare gøre dette i dag?

En af udfordringerne ved at få udnyttet disse store datamængder er, at data fra mange kilder skal kunne snakke sammen, så det bliver muligt at lave beregninger på tværs af data. Den datainfrastruktur eller det datanetværk, som skal til for at dette kan ske, er kun delvis eksisterende i dag. Mange af informationerne skal flyttes i hånden med USB-stik og lignende, og så bliver det bare ikke gjort. Derfor går en af de store aktiviteter i partnerskabet ud på at etablere og udvikle det, som vi kalder ’dataplatformen’, som skal gøre det muligt automatisk at trække data fra de relevante datakilder og sikre at kvaliteten af data er i orden, før der regnes og resultaterne omsættes til beslutningsstøtte eller f.eks. tildelingskort mm.

Hvilke aktiviteter foregår i partnerskabet?

I partnerskabet indgår også aktiviteter, som tager udgangspunkt i vækstsæsonens arbejdsgange. Disse arbejdspakker har til opgave at udvikle løsninger og teknologier, som er klar til brug i løbet af tre til fem år. En gruppe arbejder på at skaffe viden om i hvilken dybde jorden skal bearbejdes, og udvikler jordbearbejdnings- og såudstyr, som kan justere behandlingen under kørsel i marken baseret på sensorens tilbagemeldinger. En anden gruppe arbejder med gradueret gødningstildeling ved hjælp af sensorer og jordbundskort. En tredje gruppe undersøger om mikroorganismer vil kunne øge udbyttet med mindre ressourceforbrug. En fjerde gruppe udvikler løsninger til afgrødeovervågning og ukrudtskortlægning med bl.a. droner, og giver samtidig input til en femte gruppe, som arbejder med at udvikle løsninger indenfor sporbarhed og kvalitetsopdeling af de høstede afgrøder. Endelig er der en gruppe, som udvikler løsninger til at mindske kvælstofudledning fra mark til vandmiljø, ved hjælp af de såkaldte drænfilterteknologier, samt udvikling af en målemetode, som kan vise underjordens generelle evne til at fjerne overskydende kvælstof. Derudover er der en arbejdsgruppe, som laver miljøvurdering og regner på økonomi, samt en gruppe, som udvikler testsystem til de præcisionsteknologier, således at effekten af de udviklede løsninger og teknologier kan dokumenteres efter standardiserede metoder.

Hvor langt er partnerskabet?

Projektet startede lige inden sommerferien. Enkelte aktiviteter er gået i gang, og der udvikles lige nu detailplaner for aktiviteterne i de kommende år. Samarbejdet er vigtigt, og forgår i grupper på tværs af universiteter, virksomheder og andre aktører i partnerskabet. Uden samarbejde kan vi for det første ikke ’udvinde’ den værdi, der er i at indsamle data og kæde data sammen på nye måder. For det andet har vi brug for at arbejde sammen for at sikre, at de løsninger og teknologier, som udvikles bliver klar til anvendelse inden for projektets løbetid. Det er planen, at der løbende vil blive annonceret åbne markarrangementer i Future Cropping, hvor der bliver mulighed for at se de udviklede løsninger og teknologier i praksis. Inden nytår forventer vi at være klar med en hjemmeside, hvor man kan læse mere om, hvad der sker i projektet.

Hvilken betydning forventes Future Cropping at ville få for danske landmænd?

Det er svært at spå om, hvor meget værdi, der vil kunne høstes ved at udnytte viden fra mange datakilder, da denne infrastruktur for data, jo som bekendt, ikke er på plads endnu. Partnerskabet har sat som mål, at de stagnerede afgrødeudbytterne pr. hektar, som vi har set i de senere år, skal være fortid, idet målsætningen er, at kornudbytterne skal stige med ca. 2 procent om året. Dertil kommer, at dokumentation af dyrkningspraksis bliver nemmere, og at de nye ’intelligente’ maskiner og beslutningsstøtteprogrammer, som målretter arbejdsindsats og inputfaktorerne mere præcist i marken, meget gerne skal ”gøre det lettere at være landmand” i fremtiden.

Af Kathrine Hauge Madsen, Projektchef, SEGES, Planter & Miljø