Det erhvervsøkonomiske potentiale ved præcisionslandbrug
Bruttogevinsten ved implementering af præcisionsjordbrug forventes at ligge på omkring 250 kr./ha, men på grund af usikkerheden kan det både være højere, men også lavere for den enkelte landmand.
Af Michael Friis Pedersen og Søren Marcus Pedersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
I de senere år er der kommet større interesse for præcisionsjordbrug og GPS-styret teknologi blandt europæiske og danske landbrug. Omkring halvdelen af det danske landbrugsareal bliver i dag dyrket med maskiner, som styres ved hjælp af RTK-GPS med en præcision på omkring 2-3 cm. Hermed er det blandt andet muligt at reducere overlap på marken ved udførelse af forskellige markoperationer. Det er dog stadig en relativ lille andel, som også varierer tildelingen af forskellige hjælpestoffer på marken i forhold til positionsbestemt information. Miljø-og Fødevareministeriet har blandt andet på baggrund heraf anmodet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi om at beskrive det ”Erhvervsøkonomiske potentiale ved anvendelse af præcisionslandbrug”. Udredningen bygger på det forventede potentiale ved eksisterende og kendte teknikker indenfor en tidshorisont på 2-3 år. Parallelt hermed deltager IFRO i projektet Future Cropping – støttet gennem Innovationsfonden samt to ICT-Agri /Eranet projekter PAMCOBA og CTF-Optimove. I alle 3 projekter indgår en vurdering af det erhvervsøkonomiske potentiale ved implementering af forskellige teknologier. Her følger et uddrag af nogle af konklusionerne fra udredningen.
Lokale forhold har betydning
Det bør først bemærkes, at begrebet præcisionslandbrug er vanskeligt at afgrænse og det erhvervsøkonomiske potentiale derfor afhænger af, hvilket implementeringsniveau der er tale om.
Dernæst bør det nævnes, at niveauet for det erhvervsøkonomiske potentiale afhænger meget af lokale forhold, hvorfor der vil være en del variation i det økonomiske potentiale på tværs af arealer. Eksempelvis vil niveauet for variationen i kvælstof i planterne samt lokale jordbundsforhold have betydning for potentialet ved gradueret gødskning. For det tredje må det konstateres, at der på trods af et relativt beskedent investeringsbehov i teknologierne, er betydelige størrelsesøkonomiske fordele forbundet med kapacitetsudnyttelsen.
Implementeringsniveauer og potentialer
Nedenfor er den potentielle bruttogevinst og omkostningerne ved præcisionslandbrug illustreret ved tre forskellige implementeringsniveauer:
Niveau 1. Autostyring med RTK
Niveau 2. Autostyring med RTK og sektionsopdelt sprøjte
Niveau 3. Autostyring med RTK, sektionsopdelt sprøjte og gødningsspreder
Derudover er gevinsten for potentialet ved præcisionslandbrug vurderet på tre niveauer, for hvert af de tre implementeringsniveauer, henholdsvis højt sat, forventet og lavt sat. Disse niveauer repræsenterer den store usikkerhed og den store variation, der er i potentialerne for præcisionslandbrug, mellem bedrifter og marker. Figur 1 nedenfor angiver de tre niveauer for bruttogevinsten, det vil sige gevinsten ved præcisionslandbrug, inden omkostningerne er fratrukket.
Figur 1: Skønnet bruttogevinst ved tre forskellige implementeringens niveauer for præcisionslandbrug, hhv. højt sat, forventet og lavt sat.
De årlige omkostninger forbundet med at opnå kapaciteten til ovenstående bruttogevinster er ligeledes forbundet med en vis usikkerhed. Det skønnes, at de årlige omkostninger til implementering af præcisionsjordbrug ligger i niveauet mellem 20-40.000 kr. afhængig af implementeringsniveauet. Disse omkostninger dækker blandt andet abonnement på RTK-GPS signal samt forrentning og afskrivning af GPS autostyringsudstyr, sektionskontrol og ISOBUS styring. Omkostningerne fordeles i forhold til det samlede areal der dyrkes, hvorved der opnås en størrelsesøkonomisk effekt gennem kapacitetsudnyttelse.
Sammenholdes den forventede bruttogevinst ved præcisionslandbrug pr. ha med de forventede omkostninger ved teknologien, kan man få et indtryk af, hvor break-even niveauet for anvendelsen af præcisionsteknologierne ligger.
I figur 2 er dette illustreret med implementerings-niveau 3 ”Autostyring med RTK og sektionsopdelt sprøjte og gødningsspreder”. Her vurderes det meget sandsynligt, at der kan opnås en driftsøkonomisk gevinst for bedrifter i størrelsen over 800 ha. Det vurderes sandsynligt, at bedrifter over 100-150 ha vil have en driftsøkonomisk gevinst ved en samlet implementering af disse teknologier og det kan ikke udelukkes, at selv ret små bedrifter kan have en driftsøkonomisk gevinst. For små bedrifter bliver sikkerheden af den driftsøkonomiske gevinst dog tvivlsom.
Selv små bedrifter kan dog givetvis høste nogle af fordelene ved præcisionslandbrug i gennem maskinstationsarbejde. F.eks. vil såning med RTK autostyring udført af en maskinstation, være grundlag for en vis reduktion af overlap i efterfølgende arbejdsgange, også selv om bedriften ikke selv råder over præcisionsteknologi.
Figur 2: Sammenhæng mellem bruttogevinst (benefit) og omkostning ved autostyring, og præcisionssprøjtning i forhold til antal ha.
Klik her for adgang til udredningen i sin helhed.
Samlet set viser udredningen, at bruttogevinsten ved implementering af præcisionsjordbrug forventes at ligge på omkring 250 kr./ha, men på grund af usikkerheden kan det både være højere, men også lavere for den enkelte landmand. Hertil skal fratrækkes udgifter forbundet med implementering. Eksempelvis skønnes en bedrift på ca. 500 hektar at have en forventet nettogevinst (bruttogevinst minus omkostninger) på lidt over 200 kr. pr. hektar, mens en bedrift på 200 hektar skønnes at have en nettogevinst på omkring 100 kr./ha. Undersøgelsen viser samtidig, at gevinsterne skabes gennem en kombination af både reduceret overlap med autostyring, besparelser med sektionskontrol samt variabel tildeling af pesticider og kvælstof.
Kilde: Pedersen, M. F., & Pedersen, S. M., (2018). Erhvervsøkonomiske gevinster ved anvendelse af præcisionslandbrug, 49 s., IFRO Udredning, Nr. 2018/02