Besøg hos Yara i Hanninghof, Dülmen, Tyskland

Yaras forskningsinstitut i Hanninghof, Tyskland

Yara er partner i Future Cropping og har deres udviklingsafdeling ”Institut for Afgrødeernæring og Miljøforskning” i Hanninghof, Tyskland. Her leder Jörg Jasper en afdeling, som forsker i nye modeller for og værktøjer til næringsstoftildeling. Jörg deltager i aktivitet i WP5 om intelligent gødskning, og det var derfor oplagt at starte bilen og tage til Hanninghof for at lære mere om de aktiviteter, som foregår her.

I drivhus og klimakamre laves forsøg med bade tempererede og tropiske afgrøder

Forskningscentret i Hanninghof ligger ca. 6½ times kørsel fra Århus, ikke ret langt fra den hollandske grænse. Her arbejder ca. 60 ansatte, hvoraf de 25 har forskningsbaggrund. Centret blev etableret i 1959, som del af Ruhr-Stickstoff AG (Ruhr kvælstof), der senere blev overtaget af Norsk Hydro. Instituttet råder over laboratorium, vækstkamre, drivhuse, udendørs forsøgsarealer til demonstration, samt lysimeter-forsøg. Disse faciliteter bruges til studier af såvel tempererede som tropiske afgrøder, og instituttet modtog sidste år mere end 600 besøgene fra hele verden.

Yara er, som de fleste ved, en gødningsproducent, men deres forretningsgrundlag er at producere både gødning og viden plus services til landbruget, derfor er der stor fokus på optimal udnyttelse af næringsstoffer og minimering af miljøpåvirkning. I Hanninghof arbejder der f.eks. tre-fire specialister i livcyklusanalyse med det formål at finde de bedste strategier for kvælstofgødning i forhold til vandforbrug, udledning af drivhusgasser og forbrug af landbrugsareal. Et af de begreber, som man arbejder med er ’fertigation’, hvor man kombinerer vanding og tilførsel af næringsstoffer med det formål at minimere tab af næringsstoffer.

Jörg Jasper forklarer de tekniske detaljer I lysimeteret, som pt. bruges til forsøg i majs.

Ved besøget mødte vi Jørg Jaspers gruppe, som består af forskere fra flere lande og med forskellige ekspertområder, og vi fik en rundvisning på instituttet, som råder over avanceret teknisk udstyr (blev en anelse misundelig…). Vi drøftede endvidere Future Cropping og lærte mere om historien bag Yaras N-Sensor, som er verdens mest solgte afgrødesensor. Yaras N-Sensor kom på markedet omkring årtusindskiftet, og først et par år senere dukkede der konkurrenter op på markedet.  Der har i årenes løb været gennemført en række forsøg, som ligger bag de ’algoritmer’, som sensoren bruger til at præcisionsgødske efter. Algoritmerne er tilpasset den enkelte afgrøde og de lokale klima- og jordbundsforhold. Heldigvis ligner de danske og tyske klimaforhold hinanden nok til, at vi kan anvende samme algoritmer. Man har tidligere prøvet at fodre sensoren med andre geo-referede data end sensormålingerne, så teknisk kan det sagtens lade sig gøre, men sensormålingerne opsummerer i sig selv forhistorien frem til målingen i form af afgrødebiomasse eller N-optag i afgrøden.

Med hensyn til fremtidsplaner for udvikling af Yaras N-Sensorkoncept, så overvejer forskerne, at forbedre algoritmerne ved at integrere vejrprognoser og afgrødemodellering, med det mål, at være endnu mere præcis i forhold til at tildele rette mængde gødning lige netop tilpasset afgrødens behov på den enkelte plet i marken!

Yara N-Sensor